Brownie

31. januar 2013 § Skriv en kommentar

Hale & Hearty’s Rich Chocolate Brownie Mix  er både gluten-, hvede-, laktose- og GMO fri, og så er den tilmed økologisk. Den kan varmt anbefales, hvis det en dag skal gå lidt hurtigere med den hjemmebagte gluten- og laktosefri kage. Det eneste, der skal tilsættes kageblandingen, er laktosefri mælk, æg og margarine. Den smager vidunderligt – lige så godt som hjemmebagt!

Brownie header

Hale & Hearty’s produkter forhandles i helsekostforretninger, blandt andet i Helsemin og i helsekostforretningen Min på Islands Brygge. Foruden deres Rich Chocolate Brownie, kan jeg anbefale alle deres andre gluten- og laktosefri hjemmebagsprodukter. Alle produkterne smager fantastisk og har en lækker konsistens, der ikke bære præg af, at produkterne ikke indeholder gluten. Jeg er især glad for deres Organic Multi-Seed Bread Mix, der er fri for både gluten, hvede, soya, laktose, æg og gær. På bagsiden af produkterne findes, foruden opskriften, tips og ideer til, hvordan produkterne kan varieres ved at tilsætte forskellige ingredienser.

Hjemmebag

Hale & Hearty’s hjemmeside findes yderligere information om produkterne.

Rich Chocolate Brownie

Ingredienser

Ingredienser:

1 pakke Hale & Hearty Rich Chocolate Brownie Mix

200 g mælkefri margarine

2 æg

100 ml laktosefri mælk (fx laktosefri minimælk eller soyamælk)

NB: For at opnå det bedste resultat skal alle ingredienserne være stuetemperatur, når kagen røres sammen.

Fremgangsmåde:

1. Tænd ovnen på 175 grader. Smør en form på cirka 20 x 20 cm med mælkefri margarine eller beklæd den med bagepapir.

1.

2. Rør hele pakkens indhold godt sammen med de 200 g mælkefri margarine og to æg. Tilsæt herefter 100 ml laktosefri mælk.

2.

3. Hæld browniedejen i den smurte form.

3.

4. Bag brownien ved 175 grader i 25 minutter. Modsat andre kager skal brownie være sprød på oversiden og klæg i midten. Lad brownien køle af før servering.

Velbekomme

Velbekomme!

Advertisement

Julegodter

15. december 2012 § 1 kommentar

Mange af de klassiske julegodter indeholde både gluten og laktose. Derfor har jeg lavet en lille liste over mine egne yndlings alternativer til disse julegodter. De er selvfølgelig alle minus gluten og laktose. Rigtig glædelig jul!

Pebernødder

Pebernødder

Caroline Fibæks raw food-pebernødder er både gluten- og laktosefri, og så smager de vidunderligt! Læs meget mere om pebernødderne, og få opskriften her.

Brunkager

Brunkager

Hele december bager Naturbageriet de lækreste gluten og laktosefri brunkager. Læs mere om brunkagerne og find nærmeste bageri på Naturbageriets hjemmeside.

Cookies

Cookies

Doves Farm’s chokolade cookies er et glimrende alternativ til småkager. De er sprøde og smager skønt af chokloade. De forhandles blandt andet af Helsemin og andre helsekostforretninger. På Doves Farm’s egen hjemmeside kan du læse meget mere om produkterne.

Blød nougat

Nougat

Woodshade Organics økologiske mørke nougat med 50% hasselnødder er laktose-, gluten- og ægfri. Til forskel fra andet blød nougat har den en dyb smag af både kakao og hasselnødder. Læs mere om nougaten og finde forhandler på  hjemmesiden.

Varm kakao

Kakao

Thises laktosefri kakaomælk luner på på en kold vinterdag, og smager fantastisk med en klat laktosefri flødeskum (se nedenstående). Yderligere produktinformation findes på Thises hjemmeside.

Mælk risengrøden

Mælk

Arlas laktosefri minimælk fungerer på samme måde som en almindelig mælk, og du skal derfor ikke lave om på de traditionelle opskrifter når du anvender den. Risengrød kan dog ikke tåle at stå i høkasse, da indholdet af enzymer vil gøre grøden gul. Læs mere om Arlas laktosefri produkter og find opskrifter på hjemmesiden.

Fløde til risalamanden

Fløde

Arlas laktosefri piskefløde kan, på samme måde som den laktosefri mælk, bruges i de traditionelle opskrifter. Den har præcis samme smag og egenskaber som en klassisk piskefløde. Information om de laktosefri produkter og opskrifter findes på Arlas hjemmeside.

Friskbagt brød

Rugbrød

Naturbageriet har altid friskbagt gluten- og laktosefrit brød. De bager blandt andet to forskellige slags rugbrød, der begge smager fantastisk. På deres hjemmeside findes information om produkter ingredienser, åbningstider og adresser.

Lakrids

5. oktober 2012 § Skriv en kommentar

Der findes efterhånden mange varianter af glutenfri lakrids på det danske markede. Jeg har lavet en lille oversigt over mine egne favoritter. De er selvfølgelig både gluten- og laktosefri allesammen. På fabrikanternes hjemmesider findes fulde ingredienslister og oversigter over de gluten- og laktosefri produkter. God fornøjelse!

Lakrids by Johan Bülow

Image

Den danske lakridsproducent Lakrids by Johan Bülow åbnede i 2007. Alt lakrids er glutenfrit, og varianterne, der ikke indeholder chokolade, er samtidigt laktosefri. Ud over de traditionelle varianter, som sød lakrids, saltlakrids og salmiaklakrids, findes blandt andet varianter med chili og tranebær. Lakrids by Johan Bülow laver også glutenfrit lakridssirup, -lakridspulver og -lakridsstænger. Læs mere om de forskellige produkter på hjemmesiden.

Mine favoritter er nummer 1 med sød lakrids og nummer 5 med salmiak, tranebær og chili, og hvis man skal være rigtig uartig, så sojavaniljeis med sød lakrids sirup.

Katjes

Image

Den tyske lakridsproducent Katjes har eksisteret siden 1910. Virksomheden fokuserer blandt andet på, at fremstille lakrids, der er lavet af så naturlige ingredienser som muligt. Senest har Katjes ændret i opskrifterne på en række af deres produkter, således at de nu også er 100% veganske. Mange af deres lakridser er både gluten- og laktosefri. På hjemmesiden findes den fulde produktoversigt,  hvor hvert enkelt produkts indhold af gluten og laktose også er anført.

Mine favoritter er ”Salte sild”, ”Kattepoter” og ”Tappsy”.

Haribo

Image

I 1920 åbnede slikfabrikanten Hans Riegel sin første fabrik i Bonn (HaRiBo). Siden da er Haribo blevet et verdensomspændende brand, med hele 18 fabrikker rundt om i Europa. Flere af Haribos lakridsvarianter er både gluten- og laktosefri. Senest har Haribo lanceret en gluten-, laktose- og sukkerfri lakrids, der i stedet for sukker, er sødet med sødemidlet Stevia. På Haribos hjemmeside findes produktinformation om de forskellige lakridsvarianters indhold af gluten og laktose.

Min favoritlakrids fra Haribo er de klassiske ”Piratos” og ”Super Piratos”.

Læs mere om lakridsens historie og ernæring på DR.dk/Sundhed, hvor jeg udtaler mig.

Knækbrød

26. marts 2012 § Skriv en kommentar

Hjemmebagt gluten – og laktosefrit knækbrød med kerner og frø. 

Ingredienser:

4 dl. blandede frø og kerner (fx hørfrø, sesamfrø, solsikkekerner og græskarkerner)

3 ½ dl. glutenfrit mel (fx rismel)

1 dl. glutenfrie havregryn

2 ½ dl. vand

½ dl. olie

1 tsk. salt

½ tsk.  glutenfrit bagepulver

Fremgangsmåde:

1. Rør alle ingredienserne sammen.

2. Rul  halvdelen af dejen ud mellem to stykker bagepapir. Dejen skal være 2-3 mm tyk.

3. Løft forsigtigt det øverste stykke bagepapir af, og  rids firkanter i dejen med en kniv.  Læg bagepapiret med knækbrødsdejen på en bageplade.

4. Gentag ovenstående med den anden halvdel af dejen.

5.  Stil bagepladerne i en kold ovn og sæt temperaturen til 220 grader, eller 175 grader ved varmluft. Bag knækbrødene i 30-35 minutter til de er let gyldne.

6. Knæk knækbrødene i firkanter efter endt bagning, og læg dem til afkøling på en bagerist.

Velbekomme!

Vigtige Vitaminer & Mineraler

2. februar 2012 § Skriv en kommentar

Del 2

D-vitamin

D-vitamin har mange vigtige funktioner, det holder immunsystemet i balance, holder blodsukkeret stabilt, øger optagelsen af calcium fra andre fødevare (se nedenfor), og nye videnskabelige forsøg tyder på, at D-vitamin har en gavnlig effekt på både humøret og energiniveauet.

D-vitamin får man dels via solstrålers virkning på huden, og dels gennem kosten. Derfor er D-vitaminmangel generelt ikke et problem om sommeren, men i vinterhalvåret, får hele 95% af den danske befolkning for lidt D-vitamin. Det kan være svært at få nok D-vitamin, selvom man spiser en varieret kost, derfor kan det være en rigtig god ide at supplerer kosten med et D-vitaminkosttilskud. Derudover kan man vælge de fødevare, der har et højt indhold af D-vitamin, og evt. skifte den normale mælk ud med den nye D-vitaminberiget mælk fra Arla, hvis man tåler laktose.

Gode kilder til D-vitamin: Fede fisketyper, torskerogn, ansjoser, sardiner, lever, æggeblommer og evt. mælkeprodukter.

Det anbefalede daglige indtag af D-vitamin er 7,5 μg for både børn og voksne og 10 μg for mænd og kvinder over 61 år. De 7,5 μg svarer for eksampel til D-vitaminindholdet i en dåse røget torskelever.

Calcium

Calcium er et mineral og kaldes i daglig tale også for kalk. Calcium giver struktur og hårdhed til knogler og tænder, derfor kan et utilstrækkeligt indtag af calcium over længere tid føre til skøre knogler og tænder. Calcium indgår også i nervecellefunktioner og blodkoagulering. Størstedelen af den danske befolkning får rigeligt med calcium, da danskerne har tradition for at drikke og spise mange mælkeprodukter, der har et højt indhold af calcium. Men når man har laktoseintolerans, og derfor ikke indtager mange mælkeprodukter, er det vigtigt at man tænker på at få nok calcium på anden måde. Mange laktoseintolerante spiser derfor calcium som kosttilskud i tabletform. Gør man ikke dette, er det vigtigt at man sammensætter en gluten- og laktosefri kost, der har et naturligt højt indhold af calcium (se eksempler nedenfor). Samtidig er det en fordel at spise d-vitamin sammen med den calciumrige kost, da d-vitamin øger kroppens optag af calcium.

Gode kilder til calcium:

  • Sardiner (420 mg calcium per 100 gram)
  • Mandler (256 mg calcium per 100 gram)
  • Grønkål (219 mg calcium per 100 gram)
  • Tørrede figner (193 calcium per 100 gram)
  • Havregryn (180 mg calcium per 100 gram
  • Sojabønner (163 mg calcium per 100 gram)
  • Spinat (129 mg calcium per 100 gram)

Det anbefalede daglige indtag af calcium er 800 mg for både kvinder og mænd i aldersgruppen 18-75 år.

Juleappelsinkage

2. december 2011 § Skriv en kommentar

Vidunderlig aromatisk appelsinkage. Minus gluten, Minus laktose, Plus jul.

Ingredienser:

350 gram usprøjtede appelsiner (cirka 3 små appelsiner)

180 gram mandler (150 gram til kagen og 30 gram til pynt)

150 gram sukker

6 æg

1 ½ tsk. glutenfrit bagepulver (eller normalt bagepulver, hvis man tåler gluten)

1 tsk. vaniljesukker

100 gram mørk laktosefri chokolade (minimum 70% kakao)

2-3 spsk. mælkefri margarine (eller smør, hvis man tåler laktose)

Fremgangsmåde:

1. Kog appelsinerne hele under låg i to timer. Der skal være rigeligt med vand i gryden. Lad dem køle af efter kogningen.

2. Tænd for ovnen på 175 grader og smør en springform med den mælkefri margarine.

3. Smut alle mandlerne og læg 30 gram til side til pynt. Hak resten af mandlerne og  bland dem med bagepulveret og vaniljesukkeret.

4. Skær toppen af appelsinerne og blend dem til en jævn appelsinpurre.

5. Pisk æggene og sukkeret sammen til det skummer.

6. Vend mandelblandingen og appelsinpurren i æggemassen.

7. Hæld appelsindejen i den smurte springform og bag den ved 175 grader i 60 minutter.

8. Pynt til sidst kagen med chokoladen, mandlerne og eventuelt lidt kandiserede violer. Lad kagen køle af inden den serveres.

Velbekomme!

Vigtige Vitaminer & Mineraler

23. november 2011 § Skriv en kommentar

Del 1

Er man på en gluten- og laktosefri diæt, findes der en række vitaminer og mineraler, man skal være opmærksom på at få nok af, blandt andet fordi nogle af dem normalt forekommer i mælke- og kornprodukter, samtidigt er vinteren på vej, og derfor er det ekstra vigtigt at få nok vitaminer mod snue og vintertræthed.

C-vitamin

C-vitamin fungerer som et antioxidant i kroppen, og beskytter mod sygdomme, derfor er det rigtig vigtigt, at få nok C-vitamin nu, hvor kulden og alverdens influenzaepidemier rammer landet. Mange drikker et glas appelsinjuice eller en smoothie for, at få C-vitamin. Men rent faktisk er C-vitamin yderst følsomt overfor både lys og ilt, og man ødelægger helt op til 70% af C-vitaminindholdet, når man presser eller blender frugterne, der ved disse tilberedningsprocesser bliver udsat for både lys og ilt. Derfor er det som udgangspunkt en god ide at spise sine C-vitaminholdige frugter og -grøntsager i stedet for at drikke dem.

Gode kilder til C-vitamin: broccoli, grønkål, rosenkål, rød peberfrugt, hyben, hyldebær, solbær, persille, chili og citrusfrugter.

Det anbefalede indtag af C-vitamin for kvinder og mænd i alderen 18-75 år er 75 mg per dag. Dette svarer for eksempel til indholdet i 65 gram broccoli (en lille håndfuld) eller 125 gram appelsin (en stor appelsin).

Jern

Jern har flere vigtige funktioner i kroppen, blandt andet indgår jern i dannelsen af de røde blodlegemer. Derfor kan en diæt, der er fattig på jern, i sidste ende føre til blodmangel. På trods af dette er det de færreste voksne danskere, der får nok jern. Der findes to typer af jern, nemlig hæmjern og ikke-hæmjern. De findes i forskellige fødevarer, og hæmjern er den type der er lettest at optage i kroppen. Optagelsen af ikke-hæmjern er, modsat hæmjern, meget påvirket af hvilke andre fødevarer, der indtages samtidig. For eksempel fremmer det optagelsen af ikke-hæmjern, hvis man samtidig spiser C-vitaminholdige fødevarer (se ovenfor). Men drikker man te, kaffe eller komælk til sit måltid med ikke-hæmjern, vil det ødelægge optagelsen af jernet. Det er derfor en rigtig dårlig ide at drikke kaffe eller te til sin havregrød om morgenen.

Gode kilder til hæmjern: Magert svinekød og svinelever, magert oksekød, kyllingelever, andelever, torskelever, og æg.

Gode kilder til ikke-hæmjern: Havregryn, hirse, brune bønner, mungbønner, kikærter, linser, sojabønner, tomat, tørret abrikos, nødder og frø.

Det daglige anbefalede indtag af jern er 15 mg per dag for kvinder fra 18 år til efter overgangsalderen. Efter overgangsalderen anbefales det kvinder at indtage 9 mg per dag. Det anbefalede daglige indtag for mænd i alderen 18 år -75 år er 9 mg per dag. Det kan være svært at nå helt op på 15 mg jern om dagen, for eksempel indholder 100 gram havregryn (3 dl) cirka 4 gram jern, og 100 gram magert oksekød (en lille bøf) indeholder kun omkring 2 gram jern. Derfor er det for mange kvinder en rigtig god ide at supplere med et jernkosttilskud.

Apple Crumble

15. oktober 2011 § Skriv en kommentar

Det er sæson for danske æbler. Brug for eksempel nogle af dem til at bage denne lækre efterårs- apple crumble.

Ingredienser:

175 g/2 ½ dl. fuldkornsrismel (eller anden fuldkornsmel)

50 g/1 dl. hirseflager

170 g mælkefri margarine (eller smør hvis man tåler laktose)

70 g/1 dl. hakkede mandler (eller andre nødder)

40 g/ 4 spsk. sukker

½ tsk. kanel

½ tsk. kardemomme

7 mellemstore æbler

Fremgangsmåde:

1. Tænd ovnen på 150 grader.

2. Ælt melet, hirseflagerne, margarinen, de hakkede mandler, 2 spsk. sukker, kanelet og kardemommen godt sammen med hænderne. Dejen skal være fedtet og klæbrig.

3. Vask og skræl æblerne, og skær dem derefter ud i små både.

4. Smør et fad med lidt margarine og kom æblebådene der i.

5. Fordel dejen over æblerne og drys 2 spsk. sukker ud over dejen.

6. Bag crumblen i 60 minutter ved 150 grader.

Apple crumblen kan serveres lun med tofu vaniljeis eller laktosefrit flødeskum.

Velbekomme!

Chai-Latte

13. oktober 2011 § Skriv en kommentar

En dejlig krydret efterårsthe med kanel, kardemomme og sort peber. God at varme sig på i det kolde efterårsvejr.

Hjemmelavet Chai-latte:

Det er både nemt og hurtigt at lave sin egen Chai-latte.

Ingredienser:

1 brev Chai-the (fx Yogi Tea, “Chai Black” eller Pukka, “Original Chai”)

1 dl. kogt vand

1 dl. soyamælk (eller komælk hvis man tåler laktose)

1 drys kanel

Evt. sirup eller sukker

Fremgangsmåde:

1. Lad Chai-thebrevet trække i det kogte vand i 10 min.

2. Varm og skum mælken, og hæld den i Chai-theen.

3. Sød evt.  Chai-latten med lidt sukker eller sirup, og drys med kanel.

Chai-latte på Kaffeplantagen:

Alternativet til at lave en hjemmelavet Chai-latte, kan man tage en tur på Kaffeplantagen, hvor de serverer en rigtig lækker Chai-latte på sojamælk. På Kaffeplantagen har man derudover mulighed for at vælge sojamælk i kaffen. De har både neutral sojamælk, sojamælk med calcium og sojamælk med vaniljesmag.

God fornøjelse!


Råkost er råt!

25. september 2011 § Skriv en kommentar

Raw food er altid Minus Gluten & Laktose! Få rå inspiration og cool opskrifter på nedenstående links.

Hjemmesider:

Love Raw: Sjove og anderledes opskrifter på raw-desserter og –kager. Plus gratis mini E-bog til download.

Pure2Raw: Alverdens raw-opskrifter kombineret med en aktiv livsstil.

Rawfood opskrifter: Danske opskrifter på raw food.

Kogebøger:

Raw Cake: Kogebog med opskrifter på de mest fantastiske raw-kager.

Raw Food:  Bog om raw-princippet samt opskrifter til en raw-hverdag.

The Raw 50: Engelsk kogebog med opskrifter på raw-morgenmad, -frokost, -middage, -snacks og -drinks.

Caféer:

The Raw Tribe: Hyggelig lille café, der altid har de mest farvestrålende salater og raw-kager på menuen.

42 Raw: Centralt beliggende café, med alt fra raw-pizza til super smoothies på menuen.

Simple Raw: Minimalistisk café med et omfattende menukort.