Gode alternativer

17. september 2011 § Skriv en kommentar

Listen over mine favoritalternativer til de klassiske laktoseholdige mælkeprodukter. Alle er selvfølgelig Minus Gluten & Laktose. God fornøjelse!

De komælksbaserede:

Laktosefri Minimælk fra Arla: Smager fuldstændig som normal minimælk og kan bruges på nøjagtig samme måde. Se mere information samt forhandlerliste her.

Laktosefri piskefløde fra Arla: En fantastisk nyhed, som smager præcis som ”rigtig ” piskefløde og kan bruges på helt samme måde. Kan både piskes til flødeskum og bruges i madlavning. Læs mere om produktet og find nærmeste forhandler på Arla.dk samt Arlas forbrugerblog.

Laktosefri yoghurt fra Thise: Samme gode smag som almindelig yoghurt. Fås både som naturel og med blåbær og tranebær. Se forhandlerlisten her.

De sojabaserede:

Yoghurt fra Alpro Soya: Har en dejlig cremet smag og konsistens og fås i mange varianter fx naturel, vanilje, jordbær og blåbær. Alpro Soya forhandles bl.a. i Super Brugsen, Føtex, Kvickly, Rema 1000 og Irma. Se hjemmesiden Alpro.be for  produktinformation.

Sojamælk fra Provamel: Smagen er lækker, rund og nøddeagtig. Fås i flere forskellige varianter bl.a. naturel, tilsat calcium, vanilje og kakao. Provamel forhandles i forskellige supermarkeder (bl.a. Irma og Super Brugsen), helsekostbutikker og hos Naturbageriet. Se mere information på Provamel.com.

Madlavningsfløde fra Provamel: Cremet og lækker, kan med fordel bruges som substitut for madlavningsfløde i varme retter.  Forhandles bl.a. i Irma, Super Brugsen og hos Naturbageriet. Yderligere information findes på  Provamel.com.

Flødeskum fra Soyatoo: Er sødere i smagen end traditionel flødeskum, hvilket gør den yderst velegnet til kager. Forhandles i adskillig helsekostbutikker fx Naturpoteket. Find mere information på hjemmesiden Soyatoo.com.

Is fra Tofuline: Blød og rund i smagen, præcis som traditionel flødeis. Fås som vaniljeis og chokoladeis.  Isen forhandles i udvalgte supermarkeder bl.a. Kvickly og Super Brugsen, samt udvalgte helsekostbutikker bl.a. Urtehuset. Læs mere om Tofuline på hjemmesiden Ingmanglass.se.

De risbaserede:

Rismælk fra Rice Dream: Let og sød i smagen, men med en tyndere konsistens end ko- og sojamælk. Findes som neutral, med calcium,  med vanilje og med hasselnød/mandel. Forhandles i Coops butikker samt helsekostbutikker bl.a. Urtehuset. Yderligere information om produkterne findes på Ricedream.eu.

Madlavningsfløde fra Rice Dream: Let og fedtfattigt alternativ til normal madlavningsfløde. Forhandles ligesom Rice Dream-mælken i Coops butikker samt i helsekostbutikker. Mere information om produktet på  Ricedream.eu.

De planteoliebaseret:

Margarine fra Nutana: Smagen af denne plantemargarine er rigtig lækker og fungerer på brød såvel som i kager og andet bagværk. Læs mere om produktet her, og find information om forhandlere på Urtekram.dk.

Margarine fra Coop Fri: Rigtig god til både stegning og bagning. Forhandles i Coops butikker. Læs mere om Coops egne produkter på Coop.dk.


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

What’s this?

You are currently reading Gode alternativer at Minus Gluten & Laktose.

meta

%d bloggers like this: