Lakrids

5. oktober 2012 § Skriv en kommentar

Der findes efterhånden mange varianter af glutenfri lakrids på det danske markede. Jeg har lavet en lille oversigt over mine egne favoritter. De er selvfølgelig både gluten- og laktosefri allesammen. På fabrikanternes hjemmesider findes fulde ingredienslister og oversigter over de gluten- og laktosefri produkter. God fornøjelse!

Lakrids by Johan Bülow

Image

Den danske lakridsproducent Lakrids by Johan Bülow åbnede i 2007. Alt lakrids er glutenfrit, og varianterne, der ikke indeholder chokolade, er samtidigt laktosefri. Ud over de traditionelle varianter, som sød lakrids, saltlakrids og salmiaklakrids, findes blandt andet varianter med chili og tranebær. Lakrids by Johan Bülow laver også glutenfrit lakridssirup, -lakridspulver og -lakridsstænger. Læs mere om de forskellige produkter på hjemmesiden.

Mine favoritter er nummer 1 med sød lakrids og nummer 5 med salmiak, tranebær og chili, og hvis man skal være rigtig uartig, så sojavaniljeis med sød lakrids sirup.

Katjes

Image

Den tyske lakridsproducent Katjes har eksisteret siden 1910. Virksomheden fokuserer blandt andet på, at fremstille lakrids, der er lavet af så naturlige ingredienser som muligt. Senest har Katjes ændret i opskrifterne på en række af deres produkter, således at de nu også er 100% veganske. Mange af deres lakridser er både gluten- og laktosefri. På hjemmesiden findes den fulde produktoversigt,  hvor hvert enkelt produkts indhold af gluten og laktose også er anført.

Mine favoritter er ”Salte sild”, ”Kattepoter” og ”Tappsy”.

Haribo

Image

I 1920 åbnede slikfabrikanten Hans Riegel sin første fabrik i Bonn (HaRiBo). Siden da er Haribo blevet et verdensomspændende brand, med hele 18 fabrikker rundt om i Europa. Flere af Haribos lakridsvarianter er både gluten- og laktosefri. Senest har Haribo lanceret en gluten-, laktose- og sukkerfri lakrids, der i stedet for sukker, er sødet med sødemidlet Stevia. På Haribos hjemmeside findes produktinformation om de forskellige lakridsvarianters indhold af gluten og laktose.

Min favoritlakrids fra Haribo er de klassiske ”Piratos” og ”Super Piratos”.

Læs mere om lakridsens historie og ernæring på DR.dk/Sundhed, hvor jeg udtaler mig.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

What’s this?

You are currently reading Lakrids at Minus Gluten & Laktose.

meta

%d bloggers like this: